De fleste af mine venner vil referere til mig, som en mand, der er i stand til at bygge hvad som helst. Jeg skal bare have en god værktøjskasse, noget fritid og et par timer til at tømme Stark Tømmerhandel. Jeg kan rigtigt godt lide den ros og tillid mine venner har til mig, ved at sige den slags, men jeg er lidt bange for, at de ikke ved hvor mange skeletter jeg har i skabet. Ser du, jeg har nemlig fejlet med langt flere projekter, end jeg har haft succes med. Men tro det eller lad være, det er jeg faktisk stolt af!
Ser du, grunden til, at de fleste mennesker ikke er ligeså fingernem som jeg er, er at de ikke tør prøve. Der er ikke nogen der kan lide at lave fejl, og det kan føles noget så ubehageligt. Personligt tror jeg, at de danske uddannelsesinstitutioner har meget af skylden. Her får man nemlig aldrig ros for at prøve. I skolen kan man enten bestå eller dumpe. Enten vinder man, eller også taber man. Det er altså en tankegang der bliver installeret i os, allerede fra vi er små børn. Så er det jo klart, at ingen kaster sig ud i personlige projekter, hvor de ikke er helt sikre på at det vil gå godt. Det svarer jo til at skrive sig op til en ekstra eksamen, som man kan ske at fejle i.
Men virkeligheden er ikke ligesom skolen. I den virkelige verden er det at fejle slet ikke så slemt! Det er en naturlig del af, at prøve ting. Hvis man ikke prøver ting, så kan man aldrig lære noget nyt. Så grunden til, at jeg har en helt masse imponerende byggeprojekter bag mig er, at jeg ikke har været bange for at kaste mig ud på dybt vand. Når jeg er startet på et stort projekt, som eksempelvis et hønsehus ude i haven, så har jeg ikke kunne forestille mig alt inde i mit hoved. Jeg har haft gode planer, og det rigtige værktøj, men der var mange ting der kunne ske at gå galt hen ad vejen. Men jeg lod mig ikke afskrække: jeg mærkede uvisheden og den snigende angst, og så gik jeg bare i gang alligevel.
Nogle gange har det selvfølgeligt ført til, at jeg har kastet mig ud i projekter, som så er fejlet på den ene eller den anden måde. For det meste så kan jeg nogenlunde redde det jeg er ved at bygge, så det ikke har været helt spildt arbejde. Men andre gange må jeg kassere det hele, og erkende at det var en fiasko. Men det er faktisk disse fejlede projekter, jeg lærer mest af. Det er når jeg kaster mig ud i et projekt der er lidt for ambitiøst, at jeg finder ud af nogle ting om mig selv og min evner, og kan vokse som person.
