Sådan skaber du en indbydende have

Det er ved at blive sommer, og efter en lang og kold vinter, trænger vi virkelig til at mærke solens stråler på vores hud. Det er tid til at samles med venner og familie til lange sommerlune aftener på terrassen. Det er tid til at slappe af og hygge sig med god mad og godt selskab. Derfor er tiden også inde til, at vi finder arbejdshandskerne frem og giver vores terrasse og have nyt liv. Men hvad skal du gøre og hvordan bærer du dig ad? Læs med her.

Fra skrot til slot: Giv dine havemøbler et nyt look

Måske er dine havemøbler en smule outdatede eller trænger måske bare til en kærlig hånd. I så fald kan du male dit træværk med linoliemaling, som både giver dine havemøbler et nyt look men som også beskytter møblerne. Træværk falmer og slides over tid, og derfor er det vigtigt, at du behandler træet med for eksempel med linoliemaling.

Linoliemaling består af færre molekyler end andre former for vand- og terpentinfortyndede malinger, og trænger derfor dybere ind i træet. Derfor hjælper lionoliemaling også med at lukke skader og ujævnheder i træet. Linoliemaling gør ikke blot træet mere stærkt og modstandsdygtigt overfor vejret, men vil også efterlade træet med et smukt og velplejet ydre.

Grønne fingre og levende lys

Vil du gerne skabe en indbydende have, bør du lade blomsterne gro, give dem en gødning og ikke mindst en masse vand. Vi kan hurtigt blive enige om, at de smukkeste haver, er de som er grønnest, altså de haver som et tætbeplantede og bugter sig i grønne omgivelser.

Har du ikke den grønneste have i forvejen, kan du derfor overveje at smutte forbi plantecenteret for at erhverve dig nogle nye planter, blomster eller sågar buske, som giver din have et smukt og indbydende udtryk.

Men det er faktisk ikke lige til at plante nye blomster, hvis man ikke har prøvet det før. Derfor bør du altid spørge en medarbejde i plantecenteret om, hvordan du planter og gror den enkelte plante, så du på den måde sikre dig, at planten ikke tørrer ud eller dør.