Hvis du beskæftiger dig med produktion af fødevarer, så ved du, hvor konkurrencepræget en forretning det er. Der er virkeligt mange virksomheder indenfor fødevareproduktion, og mange af dem er i direkte konkurrence med hinanden. Når konkurrencen er hård, så er det noget, der går ud over ens marginer. Du kan ikke tjene 5 kr. per produkt, hvis din konkurrent er villig til at nøjes med 4 kr.. På sigt må man altså altid forvente, at ens marginer bliver virkeligt lave.
Den eneste måde at kunne klare sig på, i et marked med lave marginer, er ved at være den mest effektive producent. Du kan ikke længere skrue på prisen: den er ligesom fastsat af markedet. Din eneste chance er altså, at skære ned på dine udgifter. Jo færre penge du bruger på produktion, transport og så videre, jo større et overskud laver du. Dit fokus bør derfor lægge på, hvor du kan spare penge.
Her er der mange der fristes til, at spare på kvaliteten af ingredienser, indpakning eller lignende. Det er et fristende sted at finde besparelser, da der næsten altid er mange penge at spare. Problemet er dog, at kvaliteten af dit produkt typisk også vil lide under disse besparelser. Det er næsten altid noget, som kunderne vil opdage ? og de færreste er tilfredse med et fald i kvaliteten. Sparer du på kvaliteten, er der altså høj risiko for, at du mister dine kunder. De dropper dig, og køber hos en af dine konkurrenter i stedet for. Du bør altså så vidt muligt lede efter besparelser der ikke går ud over kvaliteten af dit produkt.
Her kan det godt betale sig at skære ned på spild. Mange processer indenfor fødevareproduktion har et spild i en eller anden grad. Det ses eksempelvis typisk i forbindelse med doseringen af fødevarerne. En virksomhed bør altid være bange for at underdosere: det er nemlig forbudt. Hvis du lover en kunde mere, end de får, så har du snydt dem. Man fristes derfor til at overdosere: på den måde er man helt sikker på, at man ikke bryder loven. Men overdoseringen tæller som et spild: du tjener ikke penge på den ekstra mængde produkt. En præcis doseringsmaskine kan derfor være en god investering. Den sikrer at der doseres nøjagtigt den mængde produkt, der reklameres med på pakken.
Transport er et andet sted, hvor der kan hentes store besparelser. Ved at benytte en industri vakuumpakker kan volumen af dit produkt gøres betydeligt mindre. Det betyder at det fylder mindre under transport, og det kan betyde store besparelser på transport. Vakuum-pakning af produkter kan desuden øge deres holdbarhed, hvilket også kan spare dig for mange penge, hvis du af og til har produkter der går over sidste salgsdato.